Web 2.0

Alle taler om web 2.0 og bevægelsen fra det statiske web 1.0 med hjemmesider som blot tilstedeværelse på nettet, en tilstedeværelse der mimede en virksomheds eller persons tilstedeværelse i den fysiske verden, nemlig ved et ”hjem” svarende til virksomhedens domicil eller personens lejlighed/hus. Dette hjem replikerede samtidig det fysiske hjems egenskaber ved at have områder hvor man som gæst var velkommen, og områder hvor man ikke var det. Samtidig viste værten sig som herre i eget hus dvs. værten i form af personen eller virksomheden havde den autoritative viden og indsigt i de data de præ-senterede for gæsten, som priser på produkter eller hvordan det gik med katten eller hunden. Gæsten kunne derfor som gæst, benytte sig af de informationer der var til rådighed, men kunne ikke interagere med dem, eller manipulere med dem ligesom man ikke gør det i en anden persons hjem eller når man går ind i en forretning.

Det nye ved web 2.0 er interaktion som nøgleord. Virksomheder ser ikke længere deres tilstedeværelse på nettet som et replika af deres fysiske domicil, men snarere og gerne som et forum hvor besøgende kan interagere med hinanden, og virksomhedens produkter eller tjenester i en ramme sat af virksomheden, således at den besøgende associerer virksomheden med det at foretage sig noget behageligt eller hyggeligt.

Der er tale om en slags ambassadøreffekt når Arla bruger blogs i markedsføringen. Her skriver et landmandspar om livet på Bækgården og hvordan det var at indføre det nye robotmalkningssystem eller hvordan det ligger med den nye hektarstøtteordning. Hver kommentar til denne blogs indhold er en legitimering af Arla ved tredjemand, dvs. en kommentar (der selvsagt ikke er nedrakkende kritisk, men som godtager det kommenterede indhold og selve bloggen som præmis), stempler indholdet som validt overfor læseren. Denne validitet er langt mere værd for Arla end en hvilken som helst insisteren på samme.

Noget andet er de personlige blogs (som nærværende), der ikke er en præsentation af familien og hunden med billeder taget med det splinternye digitalkamera. Det er meningstilkendegivelser, der fungerer som oplæg til diskussion og interaktion.

Bevægelsen er et typisk eksempel på, at man italesætter i det sprog man har til rådighed, og inden for den kode man har til rådighed. Som sagt ovenfor italesætter man sin tilstedeværelse på nettet med tegn man kender på forhånd, nemlig det fysiske hjem. Det interessante er, at der ikke bare sker en udtryksmæssig overførsel, men også en indholdsmæssig på den måde, at man faktisk konstruerer sin tilstedeværelse på nettet efter indholdet af kildetegnet –det fysiske hjem. Selvom en side på nettet ikke i nogen væsentlig grad deler egenskaber med et fysisk hjem eller domicil, er denne association den nærmest tilgængelige, og derfor konstruerer man dette nye tegns indhold efter det gamle tegns.

Web 2.0 er derfor egentlig et udtryk for udviklingen af en selvstændig kode for nettilstedeværelser. Man konceptualiserer en tilstedeværelse på nettet selvstændigt og ikke modelleret efter en i forvejen eksisterende form. Semiotisk: Der er tale om den gradvise udvikling af selvstændige tegn, og ikke blot gentolkning af eksisterende. Eller rettere betydningsdannelsen eller semiosen er udviklet så langt, at kildetegnet nu er vanskeligt at genkende fordi destinationen har fået en hel række selvstændige egenskaber.

Tags:
Web 2.0 markedsføring blogs interaktion