Jeg læser mange blogs og tekster på nettet generelt. Ofte ser mit skærmbillede ud som på billedet her. Det interessante er ikke at der står "get naked and..." på billedet til højre. Det interessante er alle de små stykker tekst der står med blåt -linksene. Det er selvfølgelig in-text henvisninger til det emne som bloggeren omtaler.
Men mit problem har i lang tid været at finde en fornuftig måde at læse sådan en tekst på. Ofte starter jeg ét med det blogindlæg jeg nu læser, fatter interesse for det konkrete forhold, som linket lige omhandler, og klikker. Derefter ryger jeg videre til en anden blog, en artikel på wikipedia, på en avis eller noget tredje. Typisk er den tekst jeg lander i, skrevet på samme måde.
Det betyder ofte at jeg i sidste ende sidder og læser noget, som kun har marginal relation til det jeg startede med at læse om, men som selvfølgelig kan være interessant nok i sig selv.
Der er selvfølgelig tale om hypertekst-begrebet, hvor lineariteten er gået fløjten og Aristoteles' gamle begreber som begyndelse, midte og slutning ikke har den helt store relevans.
Men er det sådan man skal opfatte læsning på nettet, at det hele er én stor sammenhængende tekst, og at man ikke kan se det enkelte blogindlæg, den enkelte artikel osv. som en afsluttet tekst? At man nødvendigvis må læse "på tværs" af de enkelte tekster?
Er det bare en præmis for at bruge nettet som kilde, at tekster ikke starter og slutter, men fortsætter i det uendelige hinsides alle aristoteliske dogmer.
Under alle omstændigheder skal man holde tungen usædvanlig lige i munden når man læser.
Hvordan gør I?
