Viser opslag med etiketten byrum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten byrum. Vis alle opslag

20 september 2010

Byer for mennesker


Jeg har siddet og læst i Jan Gehls Byer for mennesker. Det er en opdatering af hans Livet mellem husene, som jeg ikke har læst. Hans hovedsynspunkt lader til at være, at den menneskelige dimension er blevet overset i byplanlægningen. Man har tænkt i for store skalaer og taget meget hensyn til biltrafikken. Han fortsætter med at sige, at biler har behov for meget plads for at kunne bevæge sig så hurtigt som 60 - 100 km/t, mens fodgængere og cyklister har behov for langt mindre plads. Altsammen fordi det menneskelige sanseapparat er optimeret til at procesere en verden, der passerer forbi med ca. 5 km/t. Det er derfor ikke udelukkende bilen i sig selv, der kræver den megen plads, det er lige så meget mennesket, der skal have meget plads til at reagere, når det skal bevæge sig så hurtigt.

Den store skala, der er nødvendig for at have de mange biler i byen er desværre samtidig afviklende for andet end det, han kalder nødvendig aktivitet, altså arbejde ærinder m.v. Aktiviteter som er sociale og lystbetonede, mødes med venner, bruge selve byrummet til en aktivitet, sidde på cafe, spille basket osv. - disse aktiviteter bliver mere nedtonet fordi byrummet ikke inviterer til det.

Han binder dette synspunkt op på en karakteristik af menneskets evne til at opfatte forskellig kommunikation på forskellige afstande. Det er, siger han, først på de korte afstande, at mennesker kan genkende hinanden, de endnu kortere, at vi kan aflæse følelser m.v.

Hvis ikke byrummet tilbyder disse dimensioner, er der ingen, der vil bruge byrummet til andet end nødvendige aktiviteter eller gennemfart. Og byrummet kan ikke tilbyde sådanne dimensioner, hvis de er dimensioneret til biler.

Det betyder at Jan Gehl er ret træt af biler og byrum dimensioneret til dem. Det er da også let at være enig med ham i, at billederne af byrum, der rummer entydigt mere menneskelige skalaforhold med fortovscafeer, stueetager med butikker m.v., er klart mere tiltrækkende at se på. Jeg kan da også sagtens se, at planlægningen af Ørestaden er lavet temmelig meget med hovedet under armen og uden hensyn til noget af det han taler om i Byer for mennesker.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på om han er for ensidig i sin betragtning af byrummets interessenter. For hvad med økonomien? Hvis en by skal fungere, skal der være arbejdspladser, institutioner, butikker m.v. og disse kræver medarbejdere, leverancer m.v. som skal transporteres ind og ud. Jeg er enig i, at byrum, der respekterer den menneskelige skala og er dimensioneret ud fra det menneskelige sanseapparats evner, er langt mere intuitivt indbydende, men overser han ikke, at der er andre dimensioner ved bylivet end de lystbetonede og sociale?

Infrastruktur er afgørende for at få en økonomi til at fungere. Der er institutioner, arbejdspladser, butikker, fabrikker m.v., som alle skal have medarbejdere, børn, leverancer, råvarer osv. Disse ting kræver infrastruktur. Jo ringere infrastrukturen er, jo højere pris vil byens beboere i sidste ende komme til at betale for varer, arbejdskraft, institutionsoladser.

Jeg synes derfor, der er behov for at se byudvikling i mere end end en enkelt interessents perspektiv. De fleste har i forvejen mere end et interessentskab.


04 juni 2010

Hvordan var New York?

New York er noget totalt andet end sidste gang, jeg besøgte den. Ikke fordi den har ændret sig markant, men fordi jeg ser noget andet af den nu, end jeg gjorde sidst jeg var her. Så hvordan var New York?

Makes no sense! Hvordan var Chinatown? Hvordan var Williamsburg? Hvordan var East Village? Hvordan var Chelsea, Meatpacking, Brooklyn Heights? Det er spørgsmål, der giver mere mening. De enheder, man identificerer sig efter, særligt her i byen, er langt mindre end løst forbundne sociale megastrukturer som New York, USA, DK osv. postuleret af diverse guidbøger.

Det er egentligt en triviel konstatering, for er det ikke også sådan alle andre steder, København, Danmark m.v.? Jo, det er, men det er bare som om, det fremgår meget tydeligere herovre. Der bor 150.000 kinesere og andre asiater i Chinatown, og vores nærmeste association, da vi gik derovre, var Hanoi! To gader længere nede, var vi i financial district downtown - og i en anden verden. Vist er en person fra Østerbro mere tilbøjelig til at identificere sig som østerbroer end som en fra Amager, men springet er ikke langt - ikke som fra China Town til financial district, eller for at tage et mere beboelsestungt kvarter, east village, hvor vi bor nu.

New York er en komplet uhomogen by, hvor alting er tegnet hårdere op, og derfor virker den som et koncentrat og en tydeliggørelse af hvad en by er.


28 april 2007

Fikserbillede/flise


Jeg sidder og venter på en veninde til brunch, og kom lige til at kigge ned på jorden. Jeg er egentlig ret betaget af det mønster fliserne er lagt i. Er det en kube med dybde eller en hexagon med et ilagt mønster? Spadserer man hen over pladsen, lægger man ikke mærke til andet end et måske repetitivt, men ellers ikke genkendeligt mønster. Men sætter man sig ned og drikker en kop kaffe, finder man ud af, at man sidder oven på et fikserbillede