Jeg har siddet og læst i Jan Gehls Byer for mennesker. Det er en opdatering af hans Livet mellem husene, som jeg ikke har læst. Hans hovedsynspunkt lader til at være, at den menneskelige dimension er blevet overset i byplanlægningen. Man har tænkt i for store skalaer og taget meget hensyn til biltrafikken. Han fortsætter med at sige, at biler har behov for meget plads for at kunne bevæge sig så hurtigt som 60 - 100 km/t, mens fodgængere og cyklister har behov for langt mindre plads. Altsammen fordi det menneskelige sanseapparat er optimeret til at procesere en verden, der passerer forbi med ca. 5 km/t. Det er derfor ikke udelukkende bilen i sig selv, der kræver den megen plads, det er lige så meget mennesket, der skal have meget plads til at reagere, når det skal bevæge sig så hurtigt.
Den store skala, der er nødvendig for at have de mange biler i byen er desværre samtidig afviklende for andet end det, han kalder nødvendig aktivitet, altså arbejde ærinder m.v. Aktiviteter som er sociale og lystbetonede, mødes med venner, bruge selve byrummet til en aktivitet, sidde på cafe, spille basket osv. - disse aktiviteter bliver mere nedtonet fordi byrummet ikke inviterer til det.
Han binder dette synspunkt op på en karakteristik af menneskets evne til at opfatte forskellig kommunikation på forskellige afstande. Det er, siger han, først på de korte afstande, at mennesker kan genkende hinanden, de endnu kortere, at vi kan aflæse følelser m.v.
Hvis ikke byrummet tilbyder disse dimensioner, er der ingen, der vil bruge byrummet til andet end nødvendige aktiviteter eller gennemfart. Og byrummet kan ikke tilbyde sådanne dimensioner, hvis de er dimensioneret til biler.
Det betyder at Jan Gehl er ret træt af biler og byrum dimensioneret til dem. Det er da også let at være enig med ham i, at billederne af byrum, der rummer entydigt mere menneskelige skalaforhold med fortovscafeer, stueetager med butikker m.v., er klart mere tiltrækkende at se på. Jeg kan da også sagtens se, at planlægningen af Ørestaden er lavet temmelig meget med hovedet under armen og uden hensyn til noget af det han taler om i Byer for mennesker.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på om han er for ensidig i sin betragtning af byrummets interessenter. For hvad med økonomien? Hvis en by skal fungere, skal der være arbejdspladser, institutioner, butikker m.v. og disse kræver medarbejdere, leverancer m.v. som skal transporteres ind og ud. Jeg er enig i, at byrum, der respekterer den menneskelige skala og er dimensioneret ud fra det menneskelige sanseapparats evner, er langt mere intuitivt indbydende, men overser han ikke, at der er andre dimensioner ved bylivet end de lystbetonede og sociale?
Infrastruktur er afgørende for at få en økonomi til at fungere. Der er institutioner, arbejdspladser, butikker, fabrikker m.v., som alle skal have medarbejdere, børn, leverancer, råvarer osv. Disse ting kræver infrastruktur. Jo ringere infrastrukturen er, jo højere pris vil byens beboere i sidste ende komme til at betale for varer, arbejdskraft, institutionsoladser.
Jeg synes derfor, der er behov for at se byudvikling i mere end end en enkelt interessents perspektiv. De fleste har i forvejen mere end et interessentskab.
Location:Store Kongensgade,København,Danmark
