Sociologen Benedict Anderson skriver i seneste nummer af Lettre (vinter 05/06) om begrebet bærbare nationer, som dækker over det forhold at expatrierede landsmænd fra diverse lande, udlever et særpræget simulakrum af deres nationalitet, og det i en sådan grad, at denne nationalitet bliver abstraheret fra den nation deres tilhørsforhold faktisk gælder. Anderson eksemplificerer med irere i New York som gennem deres fejring af St. Patricks day, udlever en irskhed som man slet ikke finder magen til i hjemlandet. Når de i Irland bosiddende irere så ikke kan erklære sig enige med den udlevelse af irskheden, irerne i New York står for, tager NY-irerne afstand fra deres fæller i Irland og erklærer, at denne eneste rigtige irskhed findes i New York.
Jeg oplevede noget tilsvarende under et studieophold i Frankrig, hvor jeg var til en julebasar i en lokal dansk forening. Jeg tror ikke jeg har hørt om julebasarer herhjemme, men her levede konceptet i bedste velgående. Pointen er, at her kunne man se decideret tilbedelse af leverpostej og dåseøl, og man kunne købe rugbrød med mel fra Schakenborg, hvilket blev gjort i stor stil. Alt sammen naturligvis til fantastiske overpriser.
Det interessante var i forhold til Andersons begreb, at det jeg oplevede var en slags tidsboble af tegn fra et kolonihavehus-Danmark som kun Morten Korch og DFs kommunikationsafdeling kan gøre bedre. Konferencieren på basaren, der forestod konkurrencen for børnene om en kasse lego, talte et dansk som man kan høre radiospeakere fra 60'erne gøre det, og man talte om leverpostejen fra Stryhns som om det var en uovertruffen delikastesse. Det var tydeligt for mig, at de hver i sær havde eksporteret en række tegn fra Danmark, som de dyrkede i disse tegns ensomhed. Leverpostej og rugbrød rummer en række konnotationer eller merbetydninger i et hjemligt dansk fortolkningsfælleskab, som dagligdag, hverdagskost, kedelig. Man kan bare tænke på et udtryk som leverpostejsfarvet, der betyder noget i retning af en farve af udefinerbart kedelig karakter. Rugbrød bruges i lignende sammenhængde, som jeg ikke på stående fod kan finde eksempler på. Hertil kommer at ordets lydlige brug af udelukkende mørke bagtungevokaler U og Ø, giver et lidt bøvet og groft lydligt udtryk i dansk kodificering.
Kendetegnende ved semiosis eller betydningsdannelse er, at den er dynamisk, dvs. tegnene bliver hele tiden fortolket og bliver derved til nye tegn der igen fortolkes. Når det finder sted, sker der en forskydning i koden, som kan være den syntaktiske kode for det danske sprog eller for ironi (!) el. lign. En gang i mellem kommer der via en massekommunikationskanal en mestertolkning ud, som for en meget stor del af fortolkningsfællesskabet ændrer tolkningen af tegnet, og derved forskyder koden. F.eks. da Drengene fra Angora gentolkede tegnet randrusiansk dialekt. Denne dialekt gik fra at være en anelse bøvet og utiltalende til at være fantastisk morsom.
Pointen er, at denne dynamiske semiosis er frataget de eksporterede eller bærbare tegn. De bliver til døde eller forstenede tegn fordi de ikke indgår i et fortolkningsfællesskab, der gentolker dem. De bliver tillagt et væsentligt indhold nemlig Danmark, længsel og afsavn og den kode hvorefter disse bærbare ekspatrierede tegn tolkes ligger herefter totalt fast.
Alternativet er at gentolke leverpostejen og rugbrødet i en fransk kontekst, altså således at der skabes en kode blandt disse eksildanskere, hvor leverpostejen indgår som muligt tegn ligesom tegnet foie gras indgår i den lokale semiotiske kode.
Integration er med andre ord for Andersons irere såvel som de hjemfaldne danskere, kodeåbenhed og dermed gentolkning af tegn på baggrund heraf.
-Herhjemme kan man spørge hvordan man gentolker f.eks. pornografi inden for en arabisk kode...
Anderson peger på at bærerne af disse bærbare nationer er født i migrationen - her tænker han formentlig på andengenerations indvandrere. De er med andre ord født midt i et kodeskift og de formår ikke at indcirkulere tegn fra den ene kode i den anden uden at de kommer til at ændre betydning - pornografien betyder frihed kropsligt og ytringsmæssigt og det betyder synd, utugt og forbud.
Integration er homologe koder...
Tags:
indvandring fremmedhed udrejse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar