For nu at blive i død og ødelæggelsesterminologien, kan man i dag i Børsen læse, at navnet på den næste store økonomi efter dot.com-bølgen er sikkerhedsøkonomien. Siden 11. september og terroranslagene i Madrid og London, har virksomheder, der investerer i sikkerhedsforanstaltninger, som alarmanlæg, irisgenkendelsesindretninger, ansigtsgenkendelse og overvågning i almindelighed, oplevet en kraftig vækst. Således lukkede virksomheden Verint Systems 12% højere på dagen for angrebet i London. Denne branche er blevet centrum for begrebet sikkerhedsøkonomien, fordi store venturekapitalfonde har kastet deres kærlighed på branchen, og ikke mindst fordi der fra offentligt amerikansk hold siden hin fatale dato i 2001, er oprettet Department of Homeland Security, der har et årligt budget på 49 milliarder dollars. Dette er en indsprøjtning direkte ind i sikkerhedsøkonomiens virksomheder.
Hvordan ser dette perspektiv ud fra terroristernes synspunkt? Deres hensigt med angrebene har vel været at destabilisere den del af verden de bryder sig så uendeligt lidt om, nemlig Vesten. Hertil kommer selvfølgelig det kommunikative potentiale i terrorangreb så spektakulære som 9/11. Men er man terrorist, der ønsker en islamisk verdensorden, eller bare at få vestlige tropper ud af islamisk territorium eller har andre mål, må man rive sig noget så grundigt i håret. For læren er naturligvis, at et markedsøkonomisk system ikke sådan kan destabiliseres og bringes til fald. Man kan nemlig se den nye globale terror som utryghedsskabende i den vestlige verden, men dette har naturligt skabt et behov, og dermed et marked. Nemlig markedet for tryghed. Dette marked er netop sikkerhedsøkonomiens grundlag. Sikkerhedsindustrien skaber arbejdspladser og har underleverandører i bl.a. it-industrien, som igen har underleverandører, dels internt i industrien, og dels i form af leverancer af råmaterialer som plastic, silicium, metal til ledere på printkort osv. disse oplever også en opgang, der kræver flere ansatte og øgede krav til deres underleverandører osv. Her skal man tænke på at underleverandører ikke kun leverer råmaterialer til selve produktet, de leverer også kaffe til kaffeautomaterne i virksomhederne, gulvtæpper til gulvene og børster til toiletterne.
Det eneste en terrorist med samfundsomstyrtningsdrømme derfor kan opnå, er at forskyde værdiskabelsen i det markedsøkonomiske system fra et sted til et andet.
Det betyder at koden hvorunder destruktion og nedbrydelse er noget negativt jf. den rumlige orientering i metaforen, som er udgangspunktet for en terrorhandling, ikke er forenelig med den kode på grundlag af hvilken et markedsøkonomisk samfund fungerer. Dette hænger sammen med, at et markedsøknomisk system ikke valoriserer eller dikterer en given kode, det determinerer ikke endtydigt og endeligt noget som godt og noget som skidt. Sikkerhedsøkonomien er et glimrende eksempel på at der er potentiale i alt, selv anslag direkte rettet mod destruktion af et systemet selv. Entydig valorisering af godt og skidt er derimod kendetegnende for en totalitært religiøs tankegang. Man kan sige, at de samfund hvorfra terroristerne traditionelt kommer fra har kodemonopol. Koden er en social konvention, der f.eks. sætter tegnet /vesten/ med inholdet imperialistisk arrogant og undertrykkende verdensdel.
Grunden til at terroristerne river sig i håret er derfor, at de ikke har lavet deres markedsundersøgelse, de har ikke i tilstrækkelig grad sat sig ind i implikationerne af et terrorangreb på lang sigt. At angribe en markedsøkonomi på den måde er som at slå i en pude, man laver måske et lille hul et sted, men samtidig buler den bare ud et andet sted.
Tags:
sikkerhedsøkonomi terror totalitarisme markedsøkonomi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar