Terror er godt for business II

[se forrige post]

... i virkeligheden kan man forestille sig en situation hvor en terrorhandling som 9/11 er et solidt skud i foden. Det er enddog meget muligt at en følge af de økonomiske omrokeringer, der skete efter 11. september er, at en nicheproduktion af en eller anden karakter, som terroristernes egne hjemlande står for, og som leverede til et vestligt land f.eks. USA, kom til at lide under at der pga. nedgang i efterspørgslen på det vestlige marked, ikke længere var brug for denne østlige underleverandørs ydelse.

Selvfølgelig er en sammenhængende markedsøkonomi på verdensplan ikke grundlag for en terrorists tankemønster, det er ihvertfald iflg. en dokumentar som The Power of Nightmare grundlæggende et ønske om at komme, hvad der opfattes som vestlig dekadence og moralsk forfrald til livs. Midlet til at nå dette mål er så drab først på medlemmer af den regering, der fører en politik til fordel for en sådan livsstil, dernæst denne regerings støtter, dernæst folk der har stemt på denne regering (hvis det at stemme er en mulighed), og endelig hele befolkningen for ikke at have gjort oprør mod regeringen. Rationalet er, at når befolkningen ikke følger islam (læs terroristernes version af den) i et og alt, er de ikke muslimer, hvilket giver terroristerne ret til at dræbe dem. Da det ikke havde den store samfundsomstyrtende effekt at slå alt og alle i hjel, men snarere styrkede den enkelte regerings position fordi befolkningen søgte beskyttelse her, skiftede terroristerne strategi. Man måtte i stedet gå til ondets rod, nemlig vesten selv, hvorfra dekadencen og det moralske forfald kom. Det er iflg. Adam Curtis, skaberen af bemeldte dokumentarfilm, motivationen bag angrebene d. 11 september og 11. marts, foruden angrebet i London. Her er tanken at man må dræbe og ødelægge indtil folk i Vesten forstår at de er helt galt på den, og at det bedste vi kan gøre er, at konvertere til islam i en forrygende fart.

Dette er i hvertfald et bud på motivationen bag så vanvittige begivenheder som ovennævnte terroranslag. Og en sådan motivation tager jo næppe hele det komplekse netværk af reaktioner der opstår i kølvandet på sådanne begivenheder, som f.eks. en forskydning i markedsdynamikken, alvorligt.