Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Google lige har købt YouTube for ca. 9,5 milliarder. Og godt for dem. De nåede aldrig op på siden af YouTube med Google Video, de satsede ellers på mange web 2.0-heste - ajax-sider, Google Earth, billedbehandlingsprogrammer som Picassa og altså f.eks. Google Video. De har placeret sig solidt på en række af disse web 2.0-fronter, og deres nye reklameparadigme med tålelige tekstbaserede reklamer har haft stor succes.
Det interessante er, at Google hele tiden har arbejdet på at etablere deres identitet som opkomlingen, to knægtes nørdede computerroderi, der gav pote til sidst. Er de ved at sætte den brandværdi over styr ved et tilsyneladende meget risikabelt opkøb af Chad og Steves YouTube? Brandmæssigt er der efterhånden mere der forlener dem med Murdoch, Microsoft og andre medie- og softwaregiganter.
Man kan se deres opkomlingeidentitet i deres navn, Google. Jeg kender ikke den specifikke historie bag navnet Google, men for den uindviede forbruger, kan det lyde som et slags lydord, som man siger til babyer fordi de er så søde. Google er et navn, der ikke som Microsofts er en rationel sammentrækning. Microsoft leverer SOFTware til MICROcomputere. Det er så vidt jeg ved den oprindelige grund til navnet. Man kan også se det i deres sprogbrug i fejlmeddelelser og anden kommunikation deres forskellige softwareprodukter sender til brugeren. Når jeg åbner min gmail-konto, og der af en eller anden grund ikke er hul igennem med det samme, får jeg ikke en klinisk meddelelse, som man gjorde og stadig gør hos Microsofts tilsvarende produkter.
Google: "Oops, vi kan ikke lige finde filen..." (min parafrasering af stilen)
Microsoft: "Fejl 404, Filen eksisterer ikke, kontakt systemadministratoren hvis problemet fortsætter" (min parafrasering af stilen"
Det er værd at hæfte sig ved, at der i Googles tilfælde er tale om et afsendersubjekt og en implicit modtager (for så vidt at meddelesen herover forudsætter at et andet subjekt lavede en forespørgsel på den omtalte fil) Derudover optræder lydordet "Oops..." Dertil kan man kalde "...vi kan ikke lige finde..." for talesprog.
Den kommunikation Microsofts software benytter sig af bliver typisk formidlet i passiver uden afsendersubjekt og modtager-ditto. Hvis man skærer alt det tekstanalytiske snik-snak bort formidler Microsofts softwares kommunikation en opfattelse af brugeren som netpå en upersonlig bruger og ikke et personligt menneske. Googles kommunikation derimod formidler en opfattelse af brugeren som et menneske simpelthen fordi de henvender sig til brugeren som om det var en person de talte med. Googles software er i en hvis forstand i dialog med brugeren. Det er selvfølgelig en illusion, for bag den sympatiske og muntre tone, er der naturligvis nøjagtig den samme funktionalitet som hos Microsoft. Men formidling og indpakning er som bekendt ikke uvæsentlig - the media is the message - det er stadig sandt.
Tilbage til pointen. Jeg spørger mig selv hvor længe Googles brandværdi som den streetsmarte opkomling, der udfordrer den gamle mastodont formidlet gennem helt brugernære forhold som den kommunikation, brugeren oplever i virksomhedens software -hvor længe holder denne brandværdi, når Google begynder at agere som det de selvfølgelig er - en forretning til mange milliarder, som opkøber mindre og succesrige virksomheder som YouTube. Og vigtigst af alt: Er det ikke netop denne brandværdi vi køber en andel af når vi bruger Google fremfor MSN, Yahoo! eller de andre?
tags:
Youtube
branding
5 kommentarer:
Google er en interessant "uhøjtidelig drengerøv". Jeg begyndte en gang at kigge lidt grundigere på de dersens "google doodles" (de små tegninger som løbende udskiftes i logoet) for at se om, man kunne sige noget begavet over dem.
Jeg fik det aldrig afsluttet og nu kan jeg ikke finde mine stikord - æv. De var skrevet på løst papir uden linier. Nu har jeg anskaffet mig en notes-bog. Den bliver ikke sådan væk. A4-størrelsen umuliggør det. Og hvis den bliver væk, så er jeg sandelig på skideren.
Jeg kunne selvfølgelig også bare begynde at skrive på computeren og jævnligt trykke æble+s. Men hvad nu hvis computeren går ned. Eller hvad nu hvis harddisken melder time-out og ikke vil tilbage spillet? Så er jeg lige vidt.
Jeg kunne selvfølgelig begynde at arkivere mine tanker og ideer på nettet. Det gør jeg så småt. Men kun i fuld tekst. Ikke noget med løsrevne ideer. Det bliver alt for fragmenteret. Og så er det ikke til lave streger og cirkler, understregninger og anden idiotisk tegnsætning, som kun jeg selv forstår.
Men hvis jeg brugte bloggen til noter, så kunne jeg bare finde dem igen med Google. De ville aldrig blive væk. Se, det er smart!
Og så er jeg tilbage ved Google. Der er noget over opkomlingen som jeg godt kan li'... uberegneligheden? Jeg ved det ikke...
lyder som en meget sjov undersøgelse. Er deres doodles ikke primært relateret til begivenheder som VM i fodbold, OL, jul, påske, valentines og den slags?
God idé med notesbogen, har selv haft stor glæde af netop sådan en i arbejdssammenhæng og privat. Jeg ved ikke hvad æble+s betyder. Så stor respekt jeg ellers har for apples brandingarbejde, har jeg altid synes det var enormt sjovt at lave grin med deres frugtorienterede interface.
Min lidt underliggende pointe er netop, at det der er ved google, som du godt kan lide og kalder uberegneligheden, kan defineres langt mere præcist og analytisk ved at kigge detaljeret på deres navnetræk, og deres doodles som du siger, deres softwares sprogbrug og hvilken slags ydelser de tilbyder og til hvem osv. Jeg kan ikke forestille mig at de tilfældigvis blev det sympatiske lidt klovnede softwarefirma med det sjove navn.
æble+s er den tastekombination i frugtsalaten som på windows udføres ved at taste ctrl+s. Du ved, det man altid lige trykker, når man har skrevet noget vigtigt. Bare sådan lige for en sikkerhedsskyld.
Ang. de små tegninger, så mener jeg, at der et eller andet sted på Googles sider ligger en hel side med doodles og gamle logoer. Efter sigende, skulle det være næsten alle doodles, som Google har brugt siden de åbnede biksen.
Jeg fandt dem. Der ligger i hvert fald nogen her: http://www.google.com/holidaylogos.html
Helt tilbage fra 1999
Og manden med titlen "logo designer". Det er ham her: http://wk.koreaherald.co.kr/SITE/data/html_dir/2002/03/22/200203220003.asp
Har lige kigget på dem. Det kunne man nok godt sige et eller andet intelligent om. Jeg vil i hvertfald gøre forsøget. Men ikke lige nu.
Det vil nok være noget med Googles rolle som global referenceramme og betydningen af de begivenheder og hændelser de vælger at kommemorere i forhold til etablering af en egentlig global offentlighed. Eller i hvertfald som indikation på en overordnet global offentlighed. ... Vender tilbage senere
Send en kommentar