Gemt for eftertiden - baggrundsfilm

Jeg slog over på P1 i går, da jeg gik og hørte radio. Jeg kom lige ind i en udsendelse på et tidspunkt hvor speakeren sagde "...baggrundsfilm".

Det viste sige at være et indslag om en mand, Frank Paulsen, som havde tilbragt ganske mange år i filmbranchen og som nu var pensioneret. Grunden til indslaget var en ganske særlig hobby som han havde tillagt sig. Han lavede baggrundsfilm.

Han mente, at når filmfolk i fremtiden ville lave film der finder sted rundt om i Danmark anno 2006 og andre år for så vidt, vil de have vanskeligt ved det, fordi alting forandrer sig så hurtigt forstået på den måde, at landskabet - og byskabet forandrer sig så hurtigt, at man ikke kan regne med at det forbliver som det er nu. Det er jo en banal sandhed. Men Frank Paulsens hensigt var så, at lave baggrundsfilm, som man kunne bruge når man f.eks. skulle lave en scene hvor nogen gik hen over Rådhuspladsen som den så ud inden HT-terminalen kom til. Det mente han ville være alt for dyrt at reproducere i et studie, og derfor var hans baggrundsfilm et godt alternativ. Man kunne med andre ord klippe hans baggrundsfilm ind i den film man nu havde optaget - og på den måde ville man ganz kostenloss kunne lade filmkaraktererne spadsere rundt på Rådhuspladsen anno før-HT-terminalen.

Det er der nogle interessante perspektiver og en række spørgsmål i. Frank Paulsens intention er altså, at dokumentere verden før den forandrede sig - Rådhuspladsen før terminalen, storebæltsoverfarten inden den forsvandt osv. Spørgsmålet er, hvornår skal man løbe ud med kameraet og tage baggrundsfilm? Hvilke forandringer kan berettige den slags dokumentationsiver? I princippet kunne en hvilken som helst filmmager om en årrække have lyst til at lave en film, der finder sted et hvilket som helst sted i landet på et hvilket som helst tidspunkt i fremtids-filmagerens fortid. Hvad hvis man fjernede statuen af H.C. Andersen ud mod H.C. Andersens Boulevard for at rense den eller lignende, ville det så være en anden plads, og skulle man så dokumentere denne forandring?

Pointen er selvfølgelig, at Frank Paulsen har sat sig et umuligt projekt for. Ligesom man ikke kan stige ned i den samme flod to gange, kan man heller ikke gå hen over den samme rådhusplads to gange. Ét sekund på pladsen ligner ikke det næste. Forandringen er konstant. Skulle man gennemføre Frank Paulsens projekt konsekvent, ville man blive nødt til at sætte et kamera op, der 24/7 dokumenterede pladsens nye fremtoning. Det svarer lidt til den Borges-novelle hvor kejseren vil have konstrueret et kort i skalaforholdet 1:1 over sit rige. ... Det er vanskeligt opnåeligt....