100.000 venner!

Jeg sad og surfede rundt på myspace.com sammen med en kammerat den anden dag, og han udbrød pludselig at han havde fundet én der havde 100.000 venner. Der var selvfølgelig en hvis ironisk distance i ubruddet. Men det er et ret interessant eksempel på hvordan sproget bliver bøjet i forhold til den verden det beskriver. Hvad vil det sige at have en ven, hvis man kan have 100.000 af dem?

Normalt konnoterer begrebet ven følelsesmæssige bånd mellem mennesker, der kender hinanden godt og som har en hvis historie sammen. Mennesker hvis personligheder passer sammen på en sådan måde, at de kan nyde hinandens selskab.

Det er alle karakteristika, der typisk er kvalitativt og subjektivt funderet. Derimod betegner ven indenfor myspace.com nærmere noget kvantitativt.

En ven er et punkt i et enormt netværk hvis omfang er eksponentielt voksende jo længere man bevæger sig væk fra den myspace-profil man starter fra. Jeg er sikker på, at hvis jeg klikker mig igennem tilpas mange venner og venners venner og venners venners venner, har jeg en relation til stort set en hvilken som helst anden af de 19 millioner myspace-brugere der er.

Dette er ikke en melankolsk og reaktionær beklagelse af det naturlige sprogs hensygnen på grund af det onde internets indtog (jeg vil egentlig mene, at det at tale om et naturligt sprog, er lidt af en tilsnigelse, som jeg ikke har set hævdet ret ofte siden halvtredsernes ideologikritik. Snarere er sproget i konstant dialog med den verden det beskriver - ja, det giver faktisk mening at hævde, og er blevet hævdet mange gange, at sproget for så vidt definerer og afgrænser vores verden for os. Den verden der ikke er sprogliggjort i bred forstand, eksisterer ikke for os.) Det er snarere en opmærksomhed på en forandring i vores sproglige virkelighed, som visse materialehistoriske omstændigheder (her nettet og sociale netservices som myspace.com) afstedkommer.

Det jeg oplever når jeg ser en myspace-bruger, der har 100.000 venner er nok et blandt mange eksempler på de små forskydninger i sprogets forhold til den fysiske verden. Nemlig det, der sker når man bruger et ord til at betegne noget, som ordet kun delvist dækker. Vel at mærke i den forståelse af ordet jeg gør brug af. Der er derfor for mig en indre semantisk modsigelse i udsagnet "jeg (eller myspace-bruger X) har 100.000 venner. Det tal, og den semantiske værdi ven er for mig simpelthen inkongruente størrelser, og den fællesmængde jeg kan se mellem begrebet ven og det meget store tal, er ikke andet end begrebet relation. Man kan måske have 100.000 relationer, men ikke venner.

Det der sker er bare, at delbetydningen af begrebet ven, nemlig relation, bliver fremhævet i denne brug af begrebet. Nu kunne man hurtigt falde i tudefjæsfælden, og begynde at beklage, at fordi vores sproglige virkelighed betinger vores materielle virkelighed, som før omtalt, vil det at have en ven blive udvandet og reduceret til at være et punkt i et netværk. Det vil jo ikke være tilfældet. Det er et bare ét blandt masser af eksempler på sprogets interaktion og sammenrodede forhold til den materielle verden.

Tags:

myspace.com
sprog