30 april 2006
En eskapitisk eftermiddag
Jeg har lige tilbragt en eftermiddag i selskab med et par kanaler fra den store kabelpakke. National Geographic Channel og Discovery Science er begge steder hvor man kan få information om de emner som alle raske drenge interesserer sig for - dinosaurer, forsvundne kontinenter, UFOer, liv på andre planeter osv. Det er som at rejse tilbage i tiden til en periode i livet hvor man ganske simpelt ikke forstod hvorfor alle regeringer i verden ikke bare brugte alle deres penge på at finde ud af om der er liv på andre planeter, og om UFOer virkelig findes.
Indtrykket af disse programmer er bare altid den manglende forløsning. Det hele bliver mere og mere mystisk og uforklarligt, for til sidst at ende i status quo - var det UFOer eller ej? Eksisterede Atlantis nogensinde? Er der i virkeligheden et link mellem dinosaurernes uddøen og vore dages globale opvarmning?
Svaret er altid givet på forhånd: Vi ved det ikke. På den måde når disse bjergtagende dokumentarprogrammer aldrig at komme med den forløsning vi tørster efter. Og det er det de lever af - vi ser kun de programmer igen og igen i en ubevidst og håbløs forventning om at her kommer svaret - her kommer forløsningen; nu er der fundet tegn fra en intelligent livsform, nu er de landet, dinosaurerne uddøde i virkeligheden fordi en ukendt civilisation på en anden planet har planer for vores fremtid... den amerikanske præsident er en alien, alt hvad der sker i "Men in Black" 1 og 2 er den skinbarlige virkelighed... anything.
National Geographic Channel og Discovery er tilmed enormt dygtige til at bringe seeren i den rette stemning - "I want to believe"-stemningen.
Jeg så blandt andet et program om "The Phoenix Lights" som er en UFO-observation over Phoenix, Arizona i USA som ikke blev obseveret af bare en eller to mentalt forstyrrede 30-årige mænd med fedtede briller som boede hos deres mor. Flere tusinde mennesker så derimod uafhængigt af i hinanden en række lys, som ved siden af hinanden dannede en v-form, der svævede over byen i mellem 5 og 6 minutter for derefter at forsvinde bagved - måske foran en gruppe bjerge uden for byen.
Som man måske kan fornemme skulle der ikke meget til at drage mig ind i historien -hvad skete der så? og hvad skete der så bagefter? Der var teorier om at det var en gruppe mennesker med for meget tid til deres rådighed, som havde fløjet en flok små ultralette fly i formation over byen med kraftige lys under vingerne for at fremprovokere UFO-hysteri. En anden og mere solid forklaring lød på at det var en militær øvelse, der havde indebåret udløsning af en række lysbomber over bjergterrænet. En lokal myndighedsperson indkaldte efter stort pres fra offentligheden til en pressekonference, hvor han lavede tykt grin med hele situationen ved at lade en af sine medarbejdere klæde ud i en alien-dragt og træde op som den anklagede for den forbrydelse det var at lyse himlen op med en række ensartede lys. En entusiast lavede en spektrografisk analyse af det lys, der var blevet optaget på bånd den mystiske aften og konkluderede, at der var forskel på lysets karakter i tilfældet de formodede UFO-lys og de lysbomber militæret brugte. En anden entusiast afviste den analyse med henvisning til at videobånd ikke er et tilstrækkeligt troværdigt medie til den slags analyser for de ikke kan indeholde den lysmæssige diversitet, der er påkrævet for at kunne skelne to slags lys fra hinanden
Sådan var der en hel række af argumenter og teorier der bølgede frem og tilbage, og militæret som mere eller mindre frivilligt var blevet en part af hele misæren var påfaldende tavse og det hele var meget meget mystisk. Men, ak, som så mange gange tidligere kunne programmet ikke give den forløsning som alle gode historier skal give. Selvom programmets producenter havde gjort sig ihærdige bestræbelser på at selve konklusionen "we don't know" som meget mystisk og spændende, sluttede programmet hvor det startede. Noget umiddelbart uforklarligt er sket, og vi ved ikke hvad det er"
Når vi bliver ved med at se de mystiske programmer på National Geographic og Discovery, er det i den evige forventning, at denne gang bliver vores narrative begær tilfredsstillet. Men ak, det sker aldrig. At se sådan et program svarer til at se 90% af en af DR2s krimier med Adam Dalgliesh, hvor de sidste 10% rummer forløsningen: whodunnit? Det er en slem gang narrativt makværk. Så pyt da med at der ikke er landet nogen aliens i Phoenix, jeg vil da hellere have historien og få min forløsning end jeg vil have "inconclusive evidence" serveret som den store mystiske slutning. Jeg tager sandsynligvis aldrig til Phoenix for at se efter alligevel. Og så havde min tv-eftermiddag været mere tilfredsstillende
-Hørte i det National Geographic og Discovery? Enten får I nogle aliens til at lande i Phoenix, eller også må i sgu bare finde på nogen.
Tags:
Mystik
Discovery Channel
National Geographic Channel
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar