Det er en fin film, som uvanen tro er meget lidt plotdrevet. Dens indledende fase med opbygningen for forudsætningen for filmens hoveddel, giver Max, hovedpersonen, motivationen til at bevæge sig ud i filmens hoveddel, som er mødet med monstrene på den anden side af havet, hvor han bliver konge.
Hoveddelen rummer bare ikke det store plotdrivende konflikmateriale. Carol, det ene monster står lidt i modsætning til de andre monstre, lidt uvist af hvilke grunde, og han er måske lidt forelsket i KW. Monstrene vil egentlig æde Max, men da han fortæller en masse truende og farlige historier om sig selv, beslutter de sig i stedet for, at han er den konge, de har ventet på.
Der er ikke nogen rigtig motivation mellem at Max stikker af fra sin mor og til at han møder monstrene, monstrene er der ligesom bare, uden at vi ved hvorfor.
Vi bevæger os aldrig udenfor rammerne af hvad en syv årig knægt ville kunne forestille sig, og det giver filmen et herligt expressionistisk præg.
Max fortæller sin mor en underlig historie om nogle bygninger som bliver bidt af nogle vampyrer, som heller ikke giver så meget mening, men den er en fin model på den historie, vi oplever Max i.
Det sjove er så, at traileren til filmen ser ud til at være lavet af én, der desperat har ledt efter plotkerner, for den lader til at love en del mere plotdrevet fortælling, end filmen egentlig leverer. Men hvordan markedsfører man også en film, der ikke er baseret på nogen særlig eksplicit identificerbar historie?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar