06 november 2007

Nogle spørgsmål om økonomien i det brugergenererede net

Hvad der det der får deltagere i online communities til at bruge tid og ressourcer på at lægge videoer af sig selv op på nettet, hvad er det der får gamers til at lave machinima-videoer ved at gennemspille en scene i et computerspil igen og igen indtil de har perfektioneret det - og så lægge det på nettet? Hvorfor er det så vigtigt for bloggere at man linker tilbage til dem når man bruger deres tekster eller indhold i andre sammenhænge, hvorfor er de ligefrem interesseret i at blive citeret og deres indhold genbrugt og approprieret så vidt muligt, så længe man fortæller hvor man har indholdet fra? En form for online street cred? Er det den samme dynamik i forskellig skala, der gør sig gældende for annoncører, der køber opmærksomhed og civile netbrugere der gør det samme? Hvilken form for kapitaludveksling gør sig gældende for de civile netbrugere? Hvad køber de og hvad køber de det med?

Virksomheden/annoncøren køber med økonomisk kapital opmærksomhed fra en formodet målgruppe med det formål at bringe kommunikere kommercielt til dem. Cal to action, attention m.v.

Den private netbruger (som mig) køber vel også opmærksomhed, det er der ikke noget nyt i. Selvhævdelse (i positiv og negativ form) har altid fundet sted, men er nettet andet end en kanal hvorigennem man kan lettere end ellers kan opnå opmærksomheden og dermed hævde sig selv? Med andre ord: Er nettet som medie eller kanal andet end øget tilgængelighed?

Ingen kommentarer: