Danser strudse til musik?

Jeg sad og så Discovery forleden. Halvvejs i Mythbusters efter reklamerne var der en breaker med Discoverys logo og et lille optrin fra et dyreprogram.

Det var en optagelse fra en savanne eller noget i den retning, hvor man i forgrunden så nogle større firbenede dyr ligge og være relativt inaktive. Derefter var der en næsten tom mellemgrund, og bagest kunne man se to strudse der roterede om sig selv i en eller anden komisk form for dans. Det interessante var, at strudsene faktisk overhovedet ikke var i fokus i optagelsen. I det gyldne snit hvor øjet som regel først afsøger en billedramme for indhold, var der ikke rigtig noget af interesse. Alligevel var det, der fangede min opmærksomhed helt klart strudsene. Det kan selvfølgelig være fordi de stort set var de eneste objekter på billedet, der bevægede sig.

Men det kan også være af en anden årsag. Der var nemlig noget underlægningsmusik til breakeren, hvis takt var synkroniseret med strudsenes bevægelser. Det så med andre ord ud som om de dansede til musikken.

Jeg tror, at takten i musikken var stærkt medvirkende til, at så hurtigt fik ledt min opmærksomhed hen på de dansende eller bevægende strudse. Uden musikken havde mine øjne afsøgt billedet for at finde noget af interesse, men jeg tror ikke jeg så hurtigt havde fattet interesse for strudsene hvis ikke den havde været der. Det er jo egentlig sjovt, at jeg umiddelbart har opfattet at strudsene danser. Jeg er sikker på, at indenfor en strudsekontekst, giver begrebet dans ikke meget mening her. Men tilstedeværelsen af bevægelse, der synæstetisk korresponderede med et taktslag i underlægningsmusikken, fik mig uvilkårligt til at foretage den slutning. Det er en måde at skabe mening ud af noget umiddelbart meningsløst via eksisterende betydningskategorier som her kategorien dans.

Dertil kunne det lade til, at min hjerne simpelthen fungerede synæstetisk, dvs. den så en ensartethed på tværs af udtryksformer - her strudsenes bevægelser som er visuelt formidlede, og musikkens takt, som er lydligt formidlet. Derpå koblede den de to informationer og afgjorde, at strudsene var de vigtigste objekter i billedet - jeg kan jo netop ikke huske hvad det var for nogle dyr, der var i forgrunden.

Lad os sige det var løver, der lå og så dovne og søvnige ud. Havde underlægningsmusikken været langsom og legato i modsætning til den hurtige stakerede musik til strudsenes bevægelser, havde jeg måske lagt mærke til løverne først, fordi der var en overensstemmelse mellem løvernes visuelle udtryk og musikkens langsomhed. På den anden side siger man jo, at synssansen er den primære. Så det kan jo være at strudsenes bevægelse ville være blevet vurderet som vigtigere end en en synæstetisk overensstemmelse mellem lyd og billedside.

Men ikke desto mindre lader det til at man kan fokusere menneskers opmærksomhed med tværmediale virkemidler. Med mindre, selvfølgelig, det er mig, der bare er sær :)

Tags:

Øhm... ikke rigtig nogen af relevans for noget egentligt.