04 marts 2006
Usability hos Sony
Hvorfor er der nogen der endnu ikke har forstået det? Usability og intiutiv navigation er nøglen til få mennesker til at færdes på sin netside.
Jeg er dybt overrasket over at en så stor spiller som Sony bare ikke har fattet beskeden. Jeg undersøgte lidt om den nye VAIO-serie, som ser ud til at være det lækreste notebookdesign en pc er blevet pakket ind i hidtil. Men da jeg går ind på sony.com og for den sags skyld også sony.dk, er der intet at se, først ved en googling af sony VAIO, dukker der noget op. Endelig har jeg fundet det jeg ledte efter, men ikke faciliteret af sony. Jeg finder frem til præsentationen af VAIO-serien, og bliver strakts interesseret i TX-serien, som er en serie af ultrasmå notebooks i et tilsyneladende meget smukt design. Præsentationen af den er begrænset til at blik på den fra alle sider, man kan ikke rotere den og man kan i øvrigt heller ikke umiddelbart få noget at vide om specifikationerne for maskinellet. Da jeg så fra denne side med præsentationen af TX-VAIOen, trykker på linket find a dealer, skal jeg på ny til at vælge at det er notebooks jeg er interesseret i, herunder VAIO-serien, herunder TX-modellen. Jeg gav op, sony har mistet en potentiel kunde.
I reklamebranchen har man i mange år talt om, at det eneste væsentlige er kundefokusering, altså indblik i, og forståelse for hvordan kunden tænker, og hvad han kræver. Det samme gør sig gældende for web 2.0, eller det semantiske net, som jeg efterhånden foretrækker at kalde fænomenet - brugerorientering. IKEA og Google er to brilliante eksempler på denne tankegang. Hos Google er det intuitive design fundamentet for navigationen. Det bedste eksempel er naturligvis search-don't-sort-tankegangen i Gmail, hvor muligheden for hierakisk folder-opdeling er erstattet af en top-effektiv søgefunktion, så man kan søge på den mindste bestanddel af en mail, det være sig modtager, emne eller noget som helst andet. Man behæver ikke en gang specificere hvad det er man søger på.
Tilsvarende har IKEA i deres butiksindretning sørget for at alt hænger sammen i betydningsmæssige bundter. Hvis man har købt en reol, f.eks. den hvide kvadratiske de har, kunne det jo være man havde lyst til at sætte nogle håndlavede kurve af flet i, de står naturligvis lige ved siden af. Ellers kunne det være man ville bruge den som room devider, hvorfor der også er forslag til det lige i nærheden, altid organiseret inden for synsfeltet på ca. 180 grader. Det er naturligvis også grunden til at der er én vej gennem IKEA - man skal opleve reolen først som centrum for betydningsbundtet, som alle de andre elementer i nærheden refererer til. Det giver med andre ord ikke meget mening at møde kurven først udenfor kontekst, den skal naturligvis gives kunden så han oplever en sammenhæng eller helhed, som kan give kunden hvad man kunne kalde en mere rumlig oplevelse.
Det har sony ikke fattet. Irriterende når de ellers laver så lækre notebooks.
(Der skulle have været et billede øverst, men blogger.com har åbenbart en bug i upload-toolet)
Tags:
sony
usability
VAIO
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg kan kun tilslutte mig din forundring. Tænk sig, nu hvor vi taler om den næste generation af nettet som Web 2.0 (jeg kan faktisk umiddelbart godt li' din beskrivelse af det som semantisk) har visse store spillere stadig ikke fattet det 'gamle'.
Måske kunne de lære lidt af den formidable evne til space management, som du hentyder til hos IKEA. Amazons kontektualisering af bøger er vel også et godt eksempel på, hvordan man skal gøre det på nettet. Jeg tænker her på deres præsentation af fx bøger inden for "samme" emne, som andre kunder har fundet interessante.
Dybest set, ser jeg det som Amazon gør online og det som IKEA gør - skide godt - fysisk i butikkerne, som en fin forståelse af termen "mer' salg". Det handler om at give kunden en "tilføjelse" (en udvidelse) af den måde, de i første omgang havde afkodet, hvordan produktet kan forstås/ bruges.
Interessant at du nævner Amazon, det er jo faktisk det bedste eksempel på implementering af web 2.0-elementer i en kæmpestor og succesrig netbaseret forretning.
Send en kommentar