Hostets semiotik

Så vil jeg prøve at vende tilbage til de to minutter på Diamanten, som jeg oplevede i sidste uge.

Pointen med historien er selvfølgelig, at min hoste var et tegn, der i forskellige situationer betød forskellige ting. Det jeg var vidne til, var en række kodeskift, der fandt sted efterhånden som jeg bevægede mig gennem atriet inde på KB.

I den første situation går jeg forbi bardisken i caféen, og man kan sige at min blotte tilstedeværelse indenfor en hvis afstand af denne bardisk, i sig selv er et tegn på, at jeg kunne være interesseret i at interagere med barpersonalet dvs. at købe noget. Man kan derfor sige at jeg i første omgang kommunikerer i hvertfald to tegn til tjeneren: Jeg er fysisk til stede indenfor en hvis afstand af baren og jeg hoster. Afstanden til baren bliver et tegn, med tjeneren som modtager og mig som (ufrivillig) afsender, idet hun formentlig godt ville have kunnet høre en hoste ti meter væk fra baren, men næppe ville have aflæst den som anledning til handling for hendes del. Man kan sige at min tilstedeværelse indenfor denne bestemte afstand af baren, er en forudsætning for, eller et element i en kode som muliggør hendes reaktion. Det er væsentligt at nævne, at caféen i Diamanten ikke er afgrænset med vægge, den er en integreret del af atriet, og det er derfor ikke klart hvor den starter og slutter. En kode kan siges at være en socialt defineret accept af et givet tegns betydning. Her har tjenerne måske en mere eller mindre uudtalt fælles forståelse af hvor deres café rent faktisk starter og slutter. Det er denne kode, der muliggjorde tolkningen af min tilstedeværelse indenfor dette område, som stående for indholdet "kunde". Dette nye tegn tolker tjeneren igen efter en ny kode. Her er elementer f.eks. "skal behandles høfligt", "kræver opmærksomhed" eller bare "beder mig (tjeneren) sælge ham fødevarer"

Jeg og min tilstedeværelse bliver altså tolket efter denne kode, som jeg selvfølgelig ikke kender til bunds, men som jeg kan være sikker på eksisterer. Det kan jeg fordi jeg som sagt også har haft arbejde på biblioteket. Her skal man som regel bære en t-shirt eller skjorte med bibliotekets logo på. Når man således uniformeret bevæger sig inden for det område tjenerne opfatter som caféen, bliver ens tilstedeværelse tolket efter en anden kode, som man kunne kalde "kollega". Her ville nøjagtig det samme host, som jeg skal komme til, måske blive tolket som det det egentlig var, nemlig en tudse i halsen, og en reaktion, eller interpretant, kunne være noget som "er du forkølet" eller lignende. Nu var jeg i civil, og det gjorde at jeg blev tolket som kunde.

Jeg skrev ovenfor at hostet er et tegn som i løbet af de to minutter blev tolket efter tre forskellige koder. Den kode mit første host ved caféen altså blev tolket efter, var derfor den kode, der er gældende for relationer mellem kunder og handlende, hvor hostet er en påkaldelse af opmærksomhed. Man kunne godt gå længere ind i analysen af hostet og f.eks. se på hvordan det var indplaceret i bemeldte kode i forhold til et udtryk "undskyld!" med det samme indhold, altså påkaldelse af opmærksomhed. Her kunne man komme ind på, at tegnet med hostet som udtryk har flere indhold, og at bevidstheden om disse andre indholds tilstedeværelse, spiller ind i tjenerens tolkning af tegnet. Hostets reference til disse andre indhold, som f.eks. "en tudse i halsen" give tjeneren anledning til et moment af tvivl om hostets reference til tudsen eller til ønsket om opmærksomhed. Indenfor kunderelationskoden kunne hostet også godt referere til "en tudse i halsen" fordi det jo er absolut tænkeligt, at en kunde i en café oplever at få en tudse i halsen. Denne tolkningsusikkerhed gør, at tjenerens reaktion eller interpretant af tegnet måske ville være et blik i den hostendes retning for at se om hostet efterfulgtes af endnu et udtryk, der kunne bekræfte tolkningen af det første tegn. Dette var ikke tilfældet da jeg gik forbi baren, men det kan måske skyldes, at jeg gik så tæt forbi, og hostet derfor simpelthen har overrasket tjeneren. Derfor tolkede hun det måske umiddelbart indenfor en helt primal kode, der ligger lagret i krybdyrhjernen, nemlig en uventet høj lyd, der står for indholdet fare, med interpretanten "flygt". Inden hun nåede så langt i sin tolkning, opdagede hun at konteksten krævede brug af en anden kode, som jeg har omtalt ovenfor.

Det var det første host. De to næste afsnit af hostets semiotik kommer senere

Tags:

tegn
hverdagssemiotik
semiotik
Det kongelige bibliotek