Abnorm grafitti

Jeg løb lige på noget grafitti i en forladt bygning et sted i København. Jeg har aldrig før tænkt på graffitti som en egentlig kunstart, eller som andet end knægte, der løber rundt og ikke har noget at lave. Men, min ringe erfaring med graffitti til trods, ser det faktisk ud til at, der er en hvis konsistens i udtryksformen. Der var langt flere end lige de tre herover, men udover at de bare ser fede ud, er der faktisk et par ting, som går igen i graffittiernes tolkning af deres motiver.

Det er abnormiteten. I alle tre tilfælde herover, er det mennesker, eller menneskelignende skabninger, der er i motiverne. Fælles for dem er, at et eller andet træk ved dem er fordrejet, overdrevet eller absurd på en eller anden måde. Den lidt underlige fusion mellem en påskekylling og et menneskeansigt øverst, hvor ansigtstrækkene nærmest er suget ind på midten af ansigtet. Eller den midterste hvor øjnenes udstrækning faktisk går ind over næseryggen på ansigtet, samtidig med at næsen er abnormt lille. Og den sidste, hvor pupillernei øjnene kigger så meget til højre, at de går ud af irisområdet i øjnene og faktisk ud af øjeæblet i det hele taget.

Man kunne næsten formulere en æstetik på baggrund af besøg i diverse nedlagte bygninger, ved broer, togvogne og alle mulige andre steder.